62

Teambuilding

Musik er samarbejde og fælles oplevelser. Gennem sang, musik og leg kan sædvanlige grænser flyttes - og et nyt samarbejde prøves af. Derfor er musik perfekt til teambuilding, hvis det gribes an på den rigtige måde.

Som teambuilder arbejder jeg med de muligheder, kroppen og stemmen giver os, - og glæden ved samarbejdet kan mærkes med det samme.

Jeg arbejder med både små og store grupper. Der kræves ingen musikalske forudsætninger - kun lysten til at prøve, hvad musikalsk teambuilding kan bruges til.

Gennem mine teambuildingopgaver har jeg bl.a. inspireret 700 flyveledere, SFO-pædagoger, idrætsfolk, logebrødre og mange flere, til at se sig selv og kollegerne med nye øjne.

"Efter en lang dag var Mette prikken over i´et. Et samlende og sjovt koncept."
Camilla Hegnsborg, Chefsekretær, PR & Communications, Naviair.

”Jeg vil sige tak for veludført arbejde i logen. Du klarede en ikke særlig let opgave på allerbedste måde, og fik selv de mere træge trukket op af stolene. Resultatet af din undervisning var tydeligt. Tak for det”
Villy Andreassen, Odd Fellow

Kontakt mig for pris og vilkår


 
Mette Maagaard - Home